Om familie

Blod er tykkere end vand.

Familie er det eneste du har tilbage når alle andre svigter.

Familie er alt.

Din familie vil altid være der for dig.

Elsk din mor, for hun er den eneste du får.

Tilgiv hende, for hun er trods alt din mor.

Mor er den bedste i verden.

Blod er ganske rigtigt tykkere end vand. Blod er også en hel del nemmere at glide i…ligesom lort!

Når jeg sidder og scroller over min newsfeed på facebook kan jeg ofte godt komme til at kaste op i munden på mig selv, når folk deler deres pladder romantiske familie forestillinger, som om alle bare har det sådan. Jeg bliver så frustreret. Jeg bliver så vred og så bliver jeg så pisse forarget over, at min egen familie har været så fucking elendig, at jeg ikke engang kan sidde og scrolle igennem andre familiers lykke uden at kaste op. Fucking lortefamilie! Fucking facebook og fucking glade mennesker med deres tuttenuttede lyserøde kernefamilier omkring middagsbordet med tandpastasmil og livet er en fucking gave når man har jeres perfekte familie! Jeg hader jer!....men det er kun fordi jeg er misundelig.

Jeg elsker jer også. Jeg elsker at se, at gode familier findes. Det giver mig håb. Så er der også håb for mig. Der er kraftedeme ikke håb for min familie….men den er også bare så passé! Der er håb for den familie jeg selv vælger. Men det kommer vi til senere.

Lige nu vil jeg gerne fortælle jer om lortefamilier!

Min fravalgte svigerinde sagde til mig, da jeg frabedte mig at blive psykologisk og emotionelt mishandlet ”alle familier har deres problemer!!!” –dette er korrekt! Her er der så tale om personlighedsforstyrrelser i en grad som driver normale mennesker til depression, post traumatisk stress og decideret på flugt fra disse forstyrrede individer. Alle har deres problemer? Ja dit er så din personlighed…eller mangel på samme.

Min mor plejede at synge en sang for mig da jeg var barn, om et barn hvis mor blev dødeligt syg og så skulle barnet ud og hente medicin til sin stakkels syge moder. Da barnet kommer hjem er mor så død. Så døde mor! Sangen fortsætter således ”op mod himlens Gud jeg råber, hvorfor har du taget min mor? Hun var dog så god imod mig, nu har jeg slet ingen mor”.

Når min mor sang den for mig begyndte jeg altid at tude. Jeg synes det var så forfærdeligt. Barnet mistede sin mor. Barnet var helt alene i verden uden sin mor. Jeg kunne ikke forestille mig noget værre. Min mor sagde altid efterfølgende at jeg skulle behandle hende godt og med respekt, for pludselig en dag så dør hun og så er jeg helt alene i verden og har ikke længere nogen mor. Så satte hun mig i plejefamilie.

Når hun en dag dør, så vil jeg tænke på den sang og så vil jeg atter græde og så vil jeg tænke ”hvorfor kunne du ikke bare have været en mor?”. Og jeg vil nok ikke råbe op mod himlens Gud, men tværtimod highfive Satan og sige ”do your worst!”.

Nu sidder flere af jer sikkert og tænker ”gudfader bevar mig vel, hvordan kan hun dog tale sådan om sin egen mor? Man ønsker da ikke sin mor til helvede?” –nej nej…bare rolig. Min mor kommer derfra, hun vil bare vende hjem.

Min far døde af en overdosis. Jeg havde også en onkel der døde af en overdosis. Min moster er også død og levede et liv som junkie. Min fætter er narkoman, min onkel er narkoman, min mor er sindssyg, og den eneste biologiske familie jeg rent faktisk har kontakt med er min søster og min kusine. Jeg snakker ind i mellem med en bror jeg har, men vi lever meget forskellige liv og en anden bror ved jeg slet ikke hvor er. Han må vel egentlig være eller snart blive 8år. Hmm…

Min kusine har en bror, som jeg glæder mig til at lære at kende, det samme kan siges om min onkel og tante. De prøver faktisk pt at hjælpe mig med at finde et sted at bo på Sjælland. Det er for mig en ret stor ting. Tænk sig at have noget familie, som faktisk er interesseret i at hjælpe mig videre i livet. Det er nyt for mig!

Så der er håb endnu! Jeg har virkelig dårlig familie, men jeg har også virkelig god familie.

Jeg har også en plejefamilie. Det er simpelthen de dejligste bonderøve jeg kender. De tog mig ind og tog sig af mig som en af deres egne og jeg skylder dem tak for at have givet mig et indblik i ægte kærlighed, omsorg og familie. Der ville jeg gerne have blevet, men sådan ville skæbnen det ikke og jeg kom tilbage til min mor, hvor jeg atter lærte at hade hendes opfattelse af begrebet ”familie”.

I en ung alder løsrev jeg mig fra min såkaldte familie og startede mit eget liv. Ikke alle familier er befordrende for ens udvikling. Min var destruerende for min udvikling…på alle områder. Jeg var ikke ligesom de andre børn, jeg var ikke ligesom de andre unge og jeg er den dag i dag, så absolut ikke ligesom nogle andre. Det er jeg glad for. Men det har satme været hårdt! Det er hårdt!

Jeg er godtroende, jeg er naiv og jeg ser lys i mennesker hele tiden. Også dem hvor der slet ikke er noget lys at finde. Jeg har dog øvet mig og er blevet bedre til at spotte dem, der puster andres lys ud og selv render rundt med en lommelygte og prøver at overbevise folk om, at de har et indre lys og kan lyse vejen frem for dem, hvis lys de har pustet ud. ”Velkommen til mit mørke. Jeg har en lommelygte, så følg mig. Jeg aner ikke hvor vi skal hen!”. Dem undgår jeg nu, men jeg vil helst tro på det bedste i folk. Jeg har dog set det værste og jeg genkender det.

Elsk din mor, for hun er den eneste du får. Det passer ikke. Jeg skal ikke elske min mor fordi nogen prøver at guilt trippe mig til det. Min mor er en lort! Kærlighed er ikke noget man får, kærlighed er ligesom respekt, noget man gør sig fortjent til og min mor har bestemt ikke gjort sig fortjent til min kærlighed!

Min mor er heller ikke den eneste mor jeg har. Bonusmor er min mor. Hende har jeg selv valgt og det har jeg fordi hun har gjort sig fortjent til det og fordi jeg har gjort mig fortjent til hende. Hun er min familie. Hun er min mor. Og ved I hvordan jeg ved det? Det ved jeg fordi, når Bonusmor siger til mig ”Alias du er så dygtig til at skrive!” så tænker jeg helt automatisk ”jaja Bonusmor, det siger du jo bare fordi du elsker mig og gerne vil mig det godt”. Jeg tænker egentlig ikke så meget over at hun siger det fordi jeg faktisk er god til at skrive, men det er slet ikke pointen. Pointen er, at jeg ved helt ind i min sjæl, at Bonusmor elsker mig og for mig er det en følelse jeg er blevet så tryg ved, at hun har fået mor-status i mit hjerte. Så er det sådan set lige meget hvad hun siger, for min første tanke vil altid være, at hun siger ting til mig som kommer fra hendes hjerte. Det gør en mor. Min Bonusmor er den bedste i verden!

Venner er familien du selv vælger og familie er alt. Mennesker vælges til og fra og så er det lige meget om man deler blod. Hvis du er min familie, så er det fordi jeg har valgt dig og fordi du beriger mit liv og fordi jeg har en forestilling om at jeg i en eller anden grad beriger dit.

Jeg deler ikke ud af min kærlighed længere. Jeg deler ikke ud af min sjæl. Hvis du vil beriges med den, så skal du gøre dig fortjent til den og aldrig tage den for givet. Og jeg forventer at det samme gør sig gældende for mig. Ellers er det ikke ægte.

Jeg ønsker mig den der kernefamilie jeg nogle gange ser i min facebook newsfeed. Jeg vil gerne skabe den selv. Have nogle små børn fulde af personlighed, smasket ind i mudder med huller i bukserne, som har ædt sig mætte i kirsebær lige inden aftensmaden og som lyver og siger at det har de i hvert fald ikke! En mand der falder i søvn på sofaen efter en lang dag og som alligevel finder energi til at være mand og far. Der er håb endnu.

Men mange familier er rådne. Mange børn ønsker ikke mor tillykke på mors dag, fordi mor sad død-drukken i sofaen juleaften med opkast på sine sutsko med smeltede pletter hvor smøgen havde brændt hul alle de gange hun havde tabt den i sin brandert.

Ikke alle børn ønsker deres far tillykke med fars dag, fordi far var ikke den bedste far i verden. Far kom ind på værelset når man var lagt i seng og kravlede ned under dynen til en og holdt en for munden mens man græd og han gjorde forfærdelige og utilgivelige ting, som smadrer barnets sjæl.

Far og mor pustede deres børns lys ud og tæskede rundt med en lommelygte i mørket og fik børnene til at tro, at de skulle følge dem, fordi de kunne lyse vej.

Jeg er aldrig blevet udsat for incest, men det bliver rigtig mange børn. Jeg er blevet fysisk og psykisk mishandlet af mine forældre, dog mest min mor. Min far var en god, men en svag sjæl. Min mor har slet ingen sjæl.

Jeg håber at mors dag en dag bliver noget jeg har gjort mig fortjent til. Jeg vil gøre alt i min magt, for at fortjene mine børns kærlighed og respekt.

Familie er kærlighed. Familie er omsorg. Familie er tryghed. Familie er alt.