Ja..jeg er så gravid nu. Det var sgu også på tide, synes jeg
selv. Det er der uden tvivl også andre der synes. Jeg har da mangt en gang over
de sidste 10år fået bemærkninger som ”skal du ikke snart have nogle børn?” og
”det er bedst at være ung mor!” og ”du bliver jo ikke ligefrem yngre!”.
Jeg synes folk er nogle røvhuller! Og når man så endelig
bliver gravid, så bliver folk nogle bedrevidende røvhuller. Det er ikke just en
positiv udvikling. Jeg hader bedrevidende røvhuller!
Folk har så mange meninger og holdninger og råd, som de slet
ikke kan holde for sig selv, for når man er gravid, så mister resten af verden
simpelthen selvkontrollen.
Min mand og jeg var fuldstændig vanvittig lykkelige da vi
fandt ud af, at jeg var gravid. Vi har prøvet i flere år uden held og til sidst
måtte vi søge hjælp hos lægen. Det var så til gengæld en succes og nu står jeg
her med lykke og kærlighed til op over begge ører.
Nu er det så sådan, at midt i lykønskninger og glade dage,
så fortæller folk mig, at jeg skal nyde hvert eneste øjeblik af det eventyr det
er at være gravid. Det er så her min hjerne begynder at gøre udsving i diverse
retninger, for betyder det så, at jeg er et dårligt menneske, hvis jeg ikke
værdsætter de dage, hvor jeg skider mig selv halvt ihjel og ligger i sengen med
en brækspand og ihærdigt klemmer røvhullet sammen for ikke at have diarré mens
jeg kaster op???
For i min optik, så er det kraftedeme ikke særlig
eventyrligt og smukt. Må man godt sige det? Er jeg et dårligt menneske nu?
Bliver jeg så en dårlig mor??? Er jeg så utaknemmelig???
Det er lidt sådan jeg føler at folk tænker, når de siger til
mig, at jeg skal nyde hvert øjeblik. Ligesom når folk siger at man skal nyde
hvert øjeblik af livet… Har I selv gjort det??? Hvem kan sige, at de vitterligt
har nydt hvert eneste øjeblik af deres liv? –jeg tænker at det så nok bare er
en ting man siger, sådan lidt formålsløst.
Jeg vil gerne understrege med stor fed ærlighed, at jeg
bestemt ikke nyder hvert øjeblik af min graviditet. Jeg ELSKER dog at jeg er
gravid og jeg elsker at mærke liv og se min lille Spir til scanningen. Jeg
elsker tanken om at jeg gror et liv indeni og jeg glæder mig sådan til at finde
ud af om Spir er en dreng eller en pige og jeg glæder mig til at holde Spir i
mine arme og give al min kærlighed og give min baby et liv i en tryg og
omsorgsfuld familie. Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget bedre. Og for at
det ikke skal være løgn, så er det det her, hvad jeg har stilet efter hele mit
liv. At blive en god mor. At give ubetinget kærlighed.
Jeg har faktisk ikke flere mål efter det her. Ikke sådan
nogle hovedmål. Når jeg har givet mit barn et godt liv, så har jeg opnået alt
jeg satte mig for som barn. Jeg har selvfølgelig drømme og andre små mål jeg
gerne vil opnå, men det her er min main quest.
Så nej…jeg nyder ikke hvert øjeblik. Jeg sad på toilettet så
sent som i går og havde svært dårlig mave og det lugtede så fælt at jeg var
lige ved at kaste op på gulvet foran toilettet. Om aftenen sidder vi så og
spiser aftensmad og lige pludselig kan jeg ikke tåle synet eller lyden af min
mand der spiser. Jeg måtte indstille min spisning til han var færdig, fordi jeg
simpelthen fik det så skidt at jeg kastede op i munden på mig selv. Det er sgu
ikke særlig hyggeligt.
Jeg nyder ikke, at jeg ikke længere kan tage varme bade
fordi mit blodtryk falder og jeg bliver svimmel. Jeg nyder ikke at jeg ikke kan
gå fra stue til køkken uden at blive træt og hele første trimester var en
blanding af lykke og rædsom udmattelse med kvalme, opkastning og diarre. Jeg
kløede under hænder og fødder, jeg havde migræner og spændingshovedpiner og jeg
var sulten efter at æde en ko, men kunne knapt klemme en bid ned.
Jeg får dårlig samvittighed når jeg ser de der fitness mødre
og jeg tænker ”fuck det bliver et mareridt at føde, for jeg er bare ikke i god
form!” og så får jeg også hele tiden at vide hvad jeg må og ikke må og hvad jeg
skal og ikke skal og jeg lytter ikke til en skid. Jeg gør som jeg vil. Alting
med måde, dog ikke alkohol, det holder jeg mig helt fra. Og jeg er ikke-ryger,
så det er jo nemt nok med det.
Men jeg spiser tun når jeg vil have sushi, jeg spiser mig en
rød bøf, men ikke hakket, rødt kød. Jeg bruger makeup og jeg vasker hår med
samme shampoo og balsam. Jeg vil skide hysteriet et stykke, for mine forældre
fik mig og det på trods af de røg, drak og tog stoffer. Det er måske mere held
end noget andet, men jeg giver ikke en skid for speltmødre og deres
bedrevidende prædikener.
Jeg gør ikke noget forkert. Vi varmebehandler vores kød i DK
og al fisk SKAL være frosset ned i mindst 24 timer, før brug. Jeg nægter at
blive hysterisk. Jeg nægter at flytte til Tibet og ringe små klokker over min
mave mens jeg beder til speltguderne om barnet over alle børn. Det får jeg sgu
alligevel! Jeg er ikke uforsigtig eller dum eller uvidende. Jeg ved godt hvad
man skal passe på og jeg går også til lægen og læser sundhedsstyrelsens
anbefalinger. Jeg bliver anbefalet mange ting.
Jeg må ikke drikke cola, kaffe og te. Men det gør jeg. Tak
for anbefalingen.
Jeg ved at man må drikke op til 3 kopper kaffe og te på en
dag og jeg ved at en enkelt kop kaffe svarer til en liter cola. Jeg drikker
måske 1-2 dåser om dagen. Og så administrerer jeg mit forbrug alt efter om jeg
har drukket kaffe den pågældende dag. Det samme kan ikke siges om te. Jeg
drikker te når det passer mig. Det samme med chips, pizza og broccoli. Jeg
spiser også vingummi fulde af parabener, men ikke nok parabener til at det gør
en skid. Jeg har endda vasket med min opvaskebørste og brugt det selvsamme
opvaskemiddel som jeg plejer og tørret mine hænder i et viskestykke som er
vasket med vaskepulver og skyllemiddel. Crimerider mand.
Min barn kommer til at vokse op med hundehår på gulvet, når
jeg ikke lige har fået støvsuget. Min barn kommer til at proppe jord i kæften
og jeg vil spørge ”smager det godt skat? Vil du ikke hellere have et stykke
melon?” Mit barn kommer til at vokse op med blå mærker på knæ og albuer, fordi
det falder ned fra de træer det klatrer i, og mit barn kommer hjem med munden
fuld af kirsebær og kan ikke spise aftensmad og har væltet på cykel 3 gange den
dag og får et kram og et plaster på knæet.
Jeg NÆGTER at blive hysterisk. Jeg er gravid og jeg er ikke
den første på jorden til at være det. Jeg vil nyde det så meget jeg kan på
trods af diarré og opkast og træthed. Og det gøres bare ikke ved konstant at
være gravid i frygt for alt hvad jeg kommer i kontakt med. Prøv lige at
forestil jer alle de baktusser jeg kommer i kontakt med dagligt som skolelærer.
Det er ikke så lidt. Jeg spritter mine hænder. Er der ikke parabener i det? Pas…
Jeg er gravid, jeg er lykkelig og jeg er endnu mere lykkelig
med munden fuld af pommesfrites og sushi.
Jeg glæder mig til at blive mor og jeg glæder mig over at
mit barn får en god far. Hvad kan være bedre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar