Om sabotage

Hvad får folk til at ville sabotere hinanden? Det kan jeg godt undre mig ret meget over. Jeg er helt med på, at vi ikke alle sammen kan lide hinanden og det er også helt ok. Jeg møder også mennesker jeg ikke kan lide. Men fra ikke at kunne lide en person, til ligefrem at ville ødelægge personens trivsel, glæde og liv, det kan jeg ikke helt sætte mig ind i. Eller jo jeg kan godt sætte mig ind i følelsen, men der er kraftedeme da langt fra følelser til handling.

Kan nogle mennesker bare ikke finde ud af at stoppe sig selv? Er de så misundelige og jaloux at den eneste måde de kan komme videre med deres liv på er at smadre andres?

Jeg tænker at den adfærd må bunde i en form for jalousi. Det er da som regel det, der ligger til grund for at jeg ikke kan lide andre. Enten det eller min egen usikkerhed. Men det handler vel i bund og grund om at man på et eller andet punkt føler sig mindre værd end den person man hader på.

Jeg kunne lige høre en indre stemme sige ”men saboterede du måske ikke selv kopi-kunstneren da du afslørede hende på de sociale medier?” –og så kunne jeg lige forestille mig hendes minions bruge det som argument for at udnævne mig til sabotør.

Så grinede jeg lidt og tænkte, at så saboterer politiet folk hver dag, når de holder dem ansvarlig for tyveri og plagiering. Og så grinede jeg igen. Ps: det var hævn og retfærdighed! Det må jeg da skrive om…hævn..

Nå moving on…

Jeg tænker i hvert fald over det. Hvad er det, der får folk til fuldstændig at tabe deres hæmninger og påbegynde sabotage mod et andet menneske? Jeg forestiller mig at deres foragt og had må være ret intens siden de kan få sig selv til det og integritet og empati er der nok ikke så meget af i disse mennesker….er der? For jeg kan ikke se det!

Hvis vi nu forestiller os at Kirsten og Hulda går på sådan et samarbejdskursus, hvor de skal lære at begå sig blandt andre og får stillet forskellige opgaver, som de skal løse via samarbejde.

Kirsten og Hulda får så til opgave at bygge en bro. Meget sigende…brobygning og samarbejde, det er jo lige før det giver mening. Opgaven kan kun løses hvis de to samarbejder, hvis ikke, så fejler hele projektet.

Hulda finder ret hurtigt ud af, at hun ikke kan lide Kirsten, hvilket Kirsten faktisk er ret ligeglad med, for Kirsten er på kursus for at lære noget og for at udføre et stykke arbejde, ikke for at få venner, så Kirsten vælger at ignorere Huldas smålige kommentarer om Kirstens popularitet, krop, alder osv. Nu skal de bygge bro.

Hulda har faktisk forberedt sig derhjemme og gjort nogle støtter klar, som hun stiller op. Kirsten spørger ind til støtterne men får at vide, at hendes perspektiv ikke er nødvendigt, men at hun for fremtiden godt må forberede noget hjemmefra. Kirsten undrer sig, for det lyder ikke som samarbejde i hendes ører.

Nå men Kirsten møder så op igen og bliver konstant afvist af Hulda. Broen bliver der ikke bygget videre på. Kirsten beslutter sig for at prøve en ny tilgang og hun foreslår Hulda at de kommunikerer. Hulda skaffer sig så en backup fra en af de andre grupper og sammen gør de nar ad Kirsten og undersøger de gardiner Kirsten har lavet til sit textil kursus som hverken Hulda eller hendes backup går til. Hun bliver så afvist igen.

Kirsten begynder at sætte reb med små bræt på Huldas støtter, for at få klargjort broen, som faktisk har en deadline, som efterhånden er ret presserende. Men mens Kirsten er ude at tisse, så klipper Hulda snoren over. Da Kirsten kommer ind igen, så opdager hun det og Hulda benægter alt og siger at Kirsten bare ikke har gjort det godt nok. Pludselig kommer kursuslederen forbi og spørger hvorfor Kirsten og Hulda ikke er nået længere med deres bro og Hulda tuder at hun altså virkelig prøver alt hvad hun kan, men at Kirsten bare ikke laver en skid. Hulda understreger sin pointe med at hun har bygget støtterne til broen og at Kirsten bare er mødt op med noget uholdbart lort. –mens hun uskyldigt griber ud efter det overklippede reb og siger ”se selv! Det holder jo ikke!”

Kirsten står undrende tilbage og forstår ikke hvorfor Hulda gør sådan. Hun tænker at det må bunde i Huldas egen usikkerhed og manglende selvværd, hvilket hun jo også har understreget med sine smålige kommentarer. Men det er alligevel ret tarveligt synes Kirsten.

På et tidspunkt skal de så til fællesmøde og her bliver de efter et stykke tid bedt om at sætte sig sammen med deres gruppemedlem og løse en lille hurtig-opgave. Kirsten og Hulda sidder ved siden af hinanden, men Hulda tuder ud i lokalet at hun ikke har en gruppe at arbejde i. To af Huldas veninder som er sammen i en anden gruppe, skynder sig hen til stakkels Hulda og sammen går de væk fra Kirsten som så faktisk sidder tilbage uden en gruppe.

Kirsten er på nuværende tidspunkt godt træt af Hulda og hendes barnlige børnehave adfærd. Så Kirsten spiser et stykke lagkage og drikker en kop kaffe og tænker, at den bro bare skal bygges på den ene eller anden måde. Det irriterer hende også at Hulda sagde til hende, at det var hendes egen skyld at hun ikke blev gravid, fordi hun drikker kaffe! Det synes Kirsten var ret meget under bæltestedet. Men Hulda er egentlig bare en led kælling, og lede kællinger siger sådan nogle ting, fordi de ikke har nok sig selv.

Kirsten beslutter at tage en snak med kursuslederen og forklare situationen og spørge, hvad hun skal gøre. Kursuslederen siger, at han godt har lagt mærke til Huldas adfærd og at den undrede ham. De bliver enige om, at der må være en løsning og den går Kirsten straks i gang med.

Den nye løsning bar desværre ikke frugt, men Kirsten prøvede alligevel at give det lidt tid.

Broen blev der ikke bygget videre på og en dag er Hulda syg. Hulda skrev til Kirsten at hun bare skulle gå i gruppe med nogle andre og at de i gruppen havde styr på det hele, for Hulda havde informeret dem. Da Kirsten så kommer hen i gruppen, så aner de ikke hvad hun snakker om, når hun siger at Hulda har informeret dem. De beslutter sig i stedet for, for at arbejde med et socialiseringsprojekt.

Da Hulda igen er rask, har hun forberedt det, som hun ellers sagde at den anden gruppe havde styr på. Kirsten kigger undrende på Huldas materiale, for hvis Hulda gik ud fra at Kirsten allerede havde lavet det, hvorfor havde Hulda det så selv med i dag?

Hulda sagde til de andre grupper, at Kirsten i grunden var pisse uforberedt og uprofessionel og ikke havde styr på en skid.

Kirsten gik straks til kursuslederen, men han var ikke til stede, så hun fik fat i en anden kursusleder, som ikke helt kendte til sagen. Kursusleder2 ville gerne lave noget konfliktløsning og kaldte Kirsten og Hulda ind til et møde, men mødet blev aflyst. Kirsten var alligevel også syg. Hun havde grædt hele vejen hjem fra kurset og havde fået hjertekramper, koldsved, migræner, svimmelhed og hukommelsesbesvær over en længere periode, men nu tog de til.

Så skrev Kursusleder2 pludselig et brev til Kirsten og anklagede hende for de ting som Hulda havde gået og sagt hele tiden.

Så fik Kirsten nok og så brændte hun den bro! Den ville tydeligvis ALDRIG blive klar i tide, når hun hele tiden blev modarbejdet af sin samarbejdspartner, det var desuden for sent, for med det sløve tempo, så kunne hun ikke nå at blive færdig med den nu alligevel….heller ikke selvom hun gjorde resten alene.

Og således fik Hulda totalt smadret Kirstens første rigtige samarbejdskursus.

Kirsten hørte desuden nogle rygter om, at Hulda havde en veninde som hun hellere ville have været i gruppe med og denne havde tilbudt at gå i gruppe med hende før Kirsten kom til. Måske Hulda ender i gruppe med hende nu så? Broen skal jo bygges uanset. Men Kirsten gider sgu ikke stå model til den slags saboterende kællingeri og hun håber i grunden at Hulda bliver kvalt i sine egne løgne og hængt i sit drama.

Hulda fik måske sin vilje, men det er Kirsten sådan set ikke ked af. Hun skal nok finde noget bedre. Men Hulda vil altid være en egoistisk lille narcissistisk dramaqueen, der saboterer andre når hun føler sig truet.

Det er sørme da godt, at der ikke var nogle andre mennesker der blev påvirket af Huldas sabotage…den lader vi lige stå et øjeblik…

Det var lige et ”lille” eksempel på sabotage. Hvad tænker I? For jeg forstår simpelthen ikke hvordan Hulda kan retfærdiggøre sine handlinger. Det er ikke bare pisse barnligt, det er også helt ekstremt uprofessionelt. Men det er i virkeligheden ikke synderligt unormalt.

Og det er faktisk lidt tragisk, for man kan godt få lyst til bare at isolere sig, så man ikke behøver at forholde sig til den slags mennesker, men det kan man jo ikke gøre resten af livet og man kan heller ikke undgå dem. Men jeg nægter kraftedeme at ae sådan nogle små sørgelige skæbner med hårene bare for at opretholde roen, fordi de bliver ondskabsfulde hvis man er pænere end dem eller dygtigere til noget end dem. Hvad fanden er det for noget? Burde de ikke bare finde sig selv og så slappe lidt af med den sammenligning?

Vi behøver sgu ikke være ens eller have de samme tilgange til ting i livet, men man skal sgu da ikke sabotere folk bare fordi de er anderledes. Så får du fandeme et tungt liv Hulda, for der er mange andre der er mere populære og langt pænere end dig!