"Jamen Alias, det kan jo slet ikke betale sig!" -hvorfor ikke? Fordi man så aldrig kan komme videre? Jeg er da kommet fint videre ovenpå samtlige ting andre personer har udsat mig for, men det betyder da ikke, at når jeg ind i mellem render på disse personer, at jeg så ikke føler et stik af indædt vrede og synes at personen er fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde, for at sige det rigtig pænt.
Det lyder så grimt...at bære nag. Men det synes jeg faktisk ikke det er. De mennesker der siger at det er grimt at bære nag, er mennesker der faktisk bare har fucked rigtig meget op og ikke vil holdes ansvarlige. Så siger de "det er grimt at bære nag og det kan ikke betale sig!"
Hvem er det helt præcis det ikke kan betale sig for? Nu bryder jeg det lige helt op her en gang.
Altså umiddelbart vil jeg mene at det har fungeret ganske fint for mig, i og med at jeg for fremtiden holder mig fra de mennesker der har gjort mig ondt, gjort mig ked af det eller overgrebet sig på mig fysisk og psykisk.
Så på den måde er det fint for mig. For dem er det jo så ikke så fint, for de ved jo godt, at jeg render rundt derude et sted og husker deres gerninger og måske ligefrem fortæller dem videre til andre...? På en blog måske??? Ja man ved jo aldrig med hende Alias. Hun er jo sådan en der bærer nag. Pisse utilregnelig og kaster om sig med sandheder andre ikke kan tåle. Puha hvor hun dog bærer nag. JA JEG GØR OG DU SLIPPER IKKE FOR DEN!!!
At bære nag er ikke nødvendigvis en aktiv handling. Det ligger selvfølgelig i ordet...at man bærer rundt på noget, som jo i sig selv er en aktiv handling. Men jeg bærer i grunden bare rundt på dårlige minder, der nager mig. Men igen, de nager mig jo ikke hele tiden, men de forsvinder jo heller ikke. De er der bare. Hvad der er sket er sket og kan ikke tages tilbage og hvis du har kaldt mig fed, mobbet mig i skolen, mobbet mig andre steder, prøvet at stjæle min kæreste, udsat mig for smædekampagner, løjet om mig, spredt rygter, slået mig, voldtaget mig, mishandlet mig....jamen det husker jeg da og nej, jeg kan sgu da ikke lide dig efter det og det kommer jeg da heller aldrig til.
Hvorfor fanden tror folk at de skal benådes med min "tilgivelse" i form af at jeg lægger minderne fra mig og ikke føler noget i forbindelse med dem? Hvad fanden bilder folk sig ind?
Jeg er her for at sige, at det er helt ok at bære nag, hvis du har været udsat for mobning, eksklusion, fysisk eller psykisk overgreb mm. Selvfølgelig ikke hvis du bærer nag over at en eller anden klovn tog din parkeringsplads ved Bilka for to måneder siden...så skal du måske finde dig noget nyt at gå op i til gengæld. Placer dit nag, hvor det hører til; hos kæmpe, fede nar-røve, der ikke har integritet og som har gjort dig ondt...rigtig ondt.
Det handler i grunden bare om, at du ejer din sandhed. Du har ret til dine oplevelser, du har ret til din vrede, du har fucking ret til dine følelser og andre mennesker, der ikke er så gode til at reflektere over dem selv, skal kraftedeme da ikke have lov til at fortælle dig hvordan du skal eller bør føle!
Bare så længe du selv er bevidst om, at du ikke kan ændre andre. -ellers bliver det lidt hyklerisk på den ufede måde!
"Alias, du skal lære at give slip!" -jeg har lært at give slip! "Alias, du skal lære at vælge dine kampe!" -jeg har lært at vælge mine kampe!
Jeg har også lært, at folk siger og gør alt hvad de kan, for at slippe for at stå til ansvar. Det lyder så fint og det lyder så pisse helligt, men jeg har fandengaleme lov til at være vred ind i mellem. Jeg har lov til at hade for fulde smadder på narcissistiske psykopater, på min mor, på idioterne fra min fortid, på ham der stjal af mit indre lys og hvis du gør mig ondt, så kan du stole på, at jeg også kommer til at hade for fuld smadder på dig! Det er nemlig rigtigt, jeg bærer nag!
Jeg vil lige understrege, at jeg elsker at være så meget i kontakt med mine følelser, på trods af, at det sommetider er ekstremt udmattende, men jeg vil ikke bytte for noget i verden. Mine følelser er mit drive. Det gør ondt ad helvede til nogle gange, men jeg vil hellere have ondt og kunne være tilsvarende svimlende lykkelig og passioneret, end bare at være mainstream. Jeg er all over the place og jeg elsker det!
Andre mennesker hader mig for det og det lægger de ikke låg på. For mig er det et vidne om, at de er bange for mig. De er bange for mig, fordi jeg er anderledes end dem. Nogle af jer kender det nok godt. Jeg taler her til mennesker der ligesom jeg er hypersensitive væsner. Det er ikke altid let. Men det ved I jo godt, men det er altså også rigtig dejligt, meget af tiden. Især hvis man finder en måde at tøjre sine følelser og få afløb på. Det er rigtig rart. Men I må altså gerne bære nag ;)
Nogle mennesker siger også at man ikke skal bære nag og man skal give slip og tilgive for sin egen skyld. Det kan jeg sagtens forholde mig til og igen lyder det fint og fantastisk, men virkeligheden er, at nogle ting i livet bare er utilgivelige. Og hvis folk ikke selv har været udsat for det og følt de følelser jeg har følt, hvem er de så til at fortælle mig, hvordan jeg skal gøre og hvordan jeg skal forholde mig? Det er i min optik en anelse tåbeligt at antage, at man ved hvad der er bedst for andre i sådanne situationer. Ville det ikke være bedre at spørge "Alias, hvad har du brug for lige nu? Hvad føler du?" Som regel har jeg brug for at slå nogen ihjel....tæve dem, drukne dem, kvæle dem...men det må man jo ikke og så jeg er desuden en slapsvans med for meget empati. Jeg skulle til at skrive "og sund fornuft", men så kom jeg til at grine.
Man skal selvfølgelig ikke slå folk ihjel, men det er da helt ok at udspille et scenarie inde i sit lille fantasifulde hoved, hvor man udsætter sin fjende for tortur med døden til følge. Whatever works! Jeg forestiller mig også nogle gange at jeg kan flyve...men det betyder jo ikke at jeg har tænkt mig at prøve ;)
Så hold op med at se det som noget ødelæggende og negativt at bære nag, for det hjælper faktisk til at styrke dine grænser og til at du holder fast i hvad der er rigtigt for dig. Hvis folk er bange for din vrede, jamen så skal de da bare lade være med at gøre sig fortjent til den.
Jeg har en veninde der tit siger "jeg er godt nok glad for at vi ikke er uvenner, for dig ville jeg ikke ønske som fjende!" -det irriterer mig egentlig lidt, for jeg gør faktisk ikke så meget andet end at ytre min mening til dem, der pisser på mig. Så hvis du ikke vil have en verbal overhaling, jamen så lad være med at vær ond imod mig. Det er da i grunden ikke så svært.
Men jo jeg bærer nag og det vil jeg nok gøre resten af mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar