Om integritet

Jeg tror vi alle har mistet den i ny og næ. Integritet er noget man vælger at have. Det bør være en del af alle menneskers personlighed, men nogle synes ikke den er så vigtig og andre igen er skide ligeglade. De er selvfølgelig ikke helt rigtige i hovedet. Men det kan man jo så vælge at blive, medmindre man er decideret forstyrret.

Flere gange i løbet af mit liv har jeg kastet min integritet over bord. Det er så dumt. Jeg gør det stadig ind i mellem og jeg tænker først over det senere, hvor jeg så får det elendigt og tænker ”hvad fanden skulle det nu til for?”. Det kan være for popularitet eller en følelse af fællesskab. Det kan være i et vredesudbrud eller i en eller anden form for selvretfærdigt flip.

Dog har jeg et utal af gange forlagt min integritet når jeg har snakket med veninder.

Forestil jer at I sidder over en kop kaffe hos en trist veninde der fortæller at hun er ked af det fordi en eller anden random person hun kender har sagt et eller andet om hendes vægt og du så vil opmuntre din veninde og svarer ”hvad fanden bilder den kost sig ind? Du er da meget pænere end hende!”.

Din veninde bliver glad. Du drikker din kaffe og tænker ”mission accomplished”.

Der går så noget tid og du møder en ny veninde I begynder at snakke rigtig meget sammen og ses over kaffe også. Du kommer i tanke om at det var hende din veninde havde et problem med dengang og at du kaldte hende en kost og at hun var grimmere end din veninde. Det har du så fundet ud af ikke helt passer. Faktisk har det aldrig passet, men du prøvede jo bare at opmuntre din veninde Nu sidder du så her med din nye veninde og tænker ”shit, jeg håber ikke min anden veninde fortæller hende hvad jeg har sagt”.

Så går det op for dig, at du smed din integritet over bord. Det var ikke med vilje, men du havde jo ikke behøvet at tale dårligt om en du ikke kender for at behage og opmuntre din veninde. Det behøver man aldrig. Så går man på kompromis med sine værdier…medmindre du er et røvhul selvfølgelig!

Du går så hen og bliver uvenner med din gamle veninde og nu er du faktisk en smule angst, for du ved godt at dine gamle veninde ikke har noget integritet, det var blandt andet derfor du havde så let ved at smide din egen til side i hendes selskab og nu står du overfor at blive konfronteret med de ting du rigtig nok selv har sagt i fortrolighed og uden omtanke. Det kaldes karma! Hvis du selv havde haft integriteten på plads, så var du aldrig havnet i den situation.

Det eneste du kan gøre nu er at stikke af. LØØØB!!! Eller du kan tage ansvar og så må tingene jo udvikle sig som de gør. –vælg sidstnævnte!

Men jeg kan da godt mærke det. Frygten. Jeg har rent faktisk en gammel veninde som tit sagde til mig, at vi ikke måtte blive uvenner, for jeg vidste for meget. Jeg tænkte det samme om hende. Så ved man bare at man har fejlet! Jeg valgte at slette hende fra mit liv og sker der noget, ja så må det jo ske og så må jeg stå til ansvar. Jeg har sgu ikke rent mel i posen. Jeg har bagtalt, jeg har sladret og jeg har deltaget i rygtespredning. Jeg er også blevet klogere, men det hjælper jo ikke dem der eventuelt bliver såret når de hører hvad jeg har sagt om dem, uanset hvornår jeg har sagt det.

Det værste er at jeg ikke har den der stopklods helt på plads. Jeg sidder i et selskab og nogen siger ”ej har du lige hørt at Berit nede fra Ørredvej fik et blåt øje for nylig? Det var garanteret hendes mand, han hilser aldrig, han er så sur, han er sikkert også voldelig!” og før du ved af det siger du ”Gud tror du virkelig?” i stedet for at sige ”det ved vi jo faktisk intet om!” og så har du deltaget. Så smed du lige din integritet over bord. Nu kan en eller anden random deltager ved sladdershowet gå ud og sige til Berit at du mistænker hendes mand for at være voldelig og du kan faktisk ikke rigtig sige noget til det. Og så sidder du pludselig og tænker ”hvorfor sagde jeg egentlig det?”. Og så kan du slå dig selv oveni hovedet med det.

Jeg oplevede det for nyligt, hvor jeg overvejede at slette en fra min venneliste, men egentlig ikke turde fordi jeg vidste at jeg havde sagt nogle ting til hende om en anden af mine venner på min venneliste. Det var selvfølgelig flere år siden og jeg kendte ikke personen ordentligt dengang, men ikke desto mindre havde jeg sagt noget upassende og den kan jo blive brugt imod mig. Jeg sad og tænkte hvad fanden jeg skulle sige hvis hun fik at vide hvad jeg havde sagt og jeg blev helt bange. Men så tilstod jeg. Jeg slettede hende jeg ville slette og forklarede simpelthen min veninde at jeg havde sagt nogle ting som jeg ikke var stolt af.

Det skal også lige siges, at de ting jeg havde sagt var præget af min gamle venindes udsagn, som viste sig, selvfølgelig, at være løgn eller virkelig pyntet. Sådan er det jo ofte. Men derfor er det også ekstremt vigtigt, at man, veninde eller ej, stiller sig kritisk overfor udsagn og ikke bare lader sig rive med at sladder og fejlplaceret sympati for en sladderkælling, som tydeligvis ikke har noget problem med at udlevere sine venner og veninder bag deres ryg og så i samme ombæring prøve at få dig til at gøre det samme, så hun ikke er alene i sin rådne elendighed!

Der er mange af min venner og bekendte der har fortalt mig ting om deres venner og veninder bag deres ryg. Jeg synes I skal vide, at uanset hvad, også selvom I har noget på mig, så vil jeg ikke udlevere jer. Det er her jeg vælger at have min integritet i behold. Hvad I så gør må I selv om.

Jeg vil virkelig prøve alt hvad jeg kan, at opdage når folk prøver at hive mig ned i sladderhullet, for jeg fortryder det ALTID bagefter.

Man kan sige meget mere om integritet, men jeg synes at det her lille indslag må være nok i denne omgang. Så kan jeg skrive mere om det senere. Indtil da: