Om at redde verden




Man har hørt det så mange gange, fra samtlige skønhedsdronninger i Miss dit og dat, det er faktisk efterhånden blevet en joke. ”jeg vil bare gerne redde verden”. Jamen hvor sødt. Det er da en fin lille illusion du har dig dér skatter.

Der laves storslåede film om netop dette. Film som Pacific Rim, Independence Day, Godzilla, The Avengers osv osv osv…

Der er stadig ikke nogen der har reddet verden!

Men det er sgu ikke fordi der mangler frivillige. Jeg vil også gerne redde verden. Prøv lige en gang at tænk på den hyldest man ville få! Hold da kæft man ville blive populær og rig.
Smat, klask, fedte fedte….mmmha mit ego ville blive så glad. Mvadr på mit fede fedtede ego! Så så man lige mig redde verden, der var jeg vel nok go´!

Jeg sagde engang til en kvinde jeg arbejdede sammen med ”en eller anden dag, så bliver jeg til noget. Det kan jeg mærke sådan indeni. En eller anden dag, så bliver jeg til noget stort!” Hun nikkede selvfølgelig bare og svarede ”mmhmm ja ok” for hvad fanden svarer man lige til den statement?

I mit hoved betød det, at jeg en eller anden dag ville blive kendt. En kendis. En sanger måske? En skuespiller? Jeg har indtil for kort tid siden, skammet mig ret meget over lige netop den udtalelse til hende, fordi jeg nok et eller andet sted havde lidt storhedsvanvid og jeg blev jo aldrig hverken en kendt sanger eller skuespiller. Hvorfor jeg ikke skammer mig mere, vil jeg vende tilbage til.

Dengang jeg boede hjemme sagde jeg til min mor ”Inden jeg bliver 20, så er jeg millionær! Bare vent og se!”
Det blev jeg så ikke. Og det hørte jeg kraftedeme da godt nok også for! Hold nu kæft jeg var en joke mand! Tak moder min, du betyder sgu så meget for mig (endnu en joke) hvorfor jeg sikkert også skammede mig lidt over min tidligere udtalelse. Jeg blev meget hurtigt, meget ydmyg….igen!

Mange mennesker vil så gerne så meget og de vil så gerne så store ting. Det ypperste må sgu da være at sidde på tronen over dem alle med titlen ”Verdensredder”.

Det tætteste de kommer på det i USA er vel egentlig lige pt Barac Obama. I danmark er det pt Lars Løkke. Hahahaha nej hvor fik jeg lige ondt i hjernen dér. Stop dig selv Alias :P

Jeg tror godt vi kan være enige om, at ingen af dem løber med titlen. Jorden står ikke til at redde så længe vi er her. Det bliver ikke menneskene, der redder jorden. Men det er selvfølgelig bare min vurdering. Jeg tror jorden bliver reddet, når vi bliver udryddet. BUM! Massive clean up! Vi er en epidemi. En pestilens. Det er ikke noget jeg siger, fordi jeg er ond eller hader mennesker, men det er vi altså. Money makes the world go round. De slår den så også ihjel.

Vi laver skrækhistorier om de ondeste aliens, der rejser fra planet til planet og tømmer hver eneste verden for dens ressourcer og en eller anden dag ender de på jorden og så har vi War Of The Worlds….aaaaaargh shiiiit! Men…men er det ikke lige præcis det vi selv gør? Leder vi ikke nu efter en ny planet vi kan bo på, fordi vi har udsuget vores egen for ressourcer? ”Øhm nej Alias…vi leder efter aliens og der må da være andet liv i rummet end os selv!!!” ….NEJ! Vi leder efter liv, fordi hvis der er liv et andet sted, så betyder det at vi måske kan flyve derud og fortsætte med vores destruktive natur.

Hvis du gerne vil redde verden, så afskaf menneskeheden, eller i hvert fald giv folk som Putin og de religiøse ekstremister kaldet terrorister, det hvide snit, ja og så selvfølgelig også lige alle de pengegriske svin. Men der vil altid være idioter og så kan man jo blive ved.

Verden står ikke til at redde. Ikke medmindre alle står sammen og det kommer aldrig til at ske.
Nogle tyer til religiøse overbevisninger og andre tyer til ernæringskonsulenter og bliver veganere. Så mener de, at de redder jorden, hvis de spiser en ko mindre. Bevares, veganermad er sgu også ganske lækkert.

Nogle betaler til forskellige fonde, hvor de redder dyr eller klima og samler skrald. Jeg har selv lige deltaget i Folkekirkens Nødhjælp kampagne, hvor man kunne sende små pjuskede kyllinger til fattige familier, som så fik mad på bordet og tjente penge osv. Så ser man sådan nogle billeder af en glad og lidt ussel mand, der sikkert kun er 35, men ligner en på 70, med en lille flok kyllinger og hans glade smilende familie i baggrunden, for nu bliver livet godt igen. De har fået en fucking kylling! Praise our lord and savior, en kylling!

Jeg ved ikke med jer, men jeg havde det i hvert fald pisse godt med mig selv. Det var selvfølgelig min fucking kylling på det billede! Det var da uden tvivl den kylling jeg sendte til lige netop denne fattige mand i Hullabullaland i Langbortistand. Via en fucking sms! Det er jo helt vanvittigt. Så så man lige mig skrive KYLLING og sende den til 1212 eller sådan noget. Jeg fik endda sådan en fin takke-besked tilbage, så jeg rigtig følte at jeg gjorde noget godt og vigtigt. Jeg var med til at redde en familie, med en kylling.

Jeg var så meget oppe at køre over det, at jeg delte det på min profil på facebook, så andre også kunne sms´e kyllinger afsted til fattige familier i Hullabullaland i Langbortistand. SMS en fucking kylling! Hold nu kæft for et fantastisk initiativ altså! Og det er ikke sarkastisk. Jeg mener det faktisk. Jeg synes det er virkelig fedt, hvilket jeg også skrev til Folkekirkens Nødhjælp, som gav mig et hurtigt svar på min kommentar og endnu en tak og jeg fik det sååååå dejligt. Mvadr på mit fede ego. Jubiiii jeg har sendt en kylling….jeg sender sgu lige en til…og det gjorde jeg så. Det var rigtig rart.

Men jeg fik altså ikke reddet verden i denne omgang. End ikke med en kylling. Nu ved jeg jo faktisk heller ikke hvad der blev af min kylling. Den er sikkert spist for længst. De er nok ikke veganere.

Apropos veganere, så synes jeg at det er en smuk tanke og et fint initiativ. Men de har altså heller ikke reddet verden endnu. Det har Greenpeace heller ikke. Jeg hjælper heller ikke til. Jeg har spist entrécote til aftensmad og jeg gør det igen. Men jeg har sms´et en kylling for et par måneder siden.
Men måske pointen i virkeligheden slet ikke er, at redde verden? Måske man bare gerne vil gøre en forskel.

Alle vil vel egentlig bare gerne gøre en forskel, betyde noget, være noget, huskes?
Jeg bliver sgu nok ikke husket for KYLLING til 1212, men måske det rent faktisk gjorde en forskel at jeg sendte den sms? Jeg ved det faktisk ikke, men det gjorde en forskel for mig. BUM! ”for mig”. Og det er det, det hele bunder i. Det gjorde en forskel FOR MIG!

Er det så i virkeligheden ikke pisse selvisk? Næh! For selvom man måske gør det for at få det bedre med sig selv, så hjælper man jo faktisk andre. Men nu bevæger jeg mig over i filosofiens verden og gør vi alle egentlig ikke kun alting for vores egen skyld? Der gider vi ikke rode rundt, den tager vi en anden gang.

Hvad jeg helt konkret vil frem til er, at vi redder sgu ikke verden ved at spise mindre dyr eller planter, eller ved at sende en kylling eller tage ud og stoppe en hvalfangst. Det hjælper da helt sikkert, men det redder bare ikke verden. Jeg siger ikke at I ikke skal gøre det, for det skal I. Hvis det føles rigtigt for jer, så gør det dog. Det kan i hvert fald ikke skade. Jeg kan jo godt se at der sker ændringer i det små og måske på sigt, på en langt større skala? Hvem ved? Men vi skal da ikke give op. Spis endelig tørkiks og tofu og send kyllinger i spandevis.

Det gør en forskel, om ikke andet så for dig selv. Og det er uden tvivl der vi skal starte; med os selv.

Jeg troede engang at jeg var noget specielt og jeg ville blive til noget stort en dag og jeg var så ligefrem, at jeg ytrede denne tanke til et andet menneske.

Jeg er noget specielt, jeg er blevet til noget stort og jeg er pokkers ligefrem! Men min status er med tiden gået fra en teenage-fantasi til noget større og meget mere ægte. Jeg er blevet et godt menneske. Jeg har sendt en kylling!

Jeg vidste ikke dengang, at jeg var på vej ind i en kæmpe udvikling. Jeg ville bare gerne være noget, jeg fattede slet ikke, at jeg hele tiden havde været det. Måske hvis jeg kunne redde verden, så ville jeg være noget? I virkeligheden handlede det bare om, at jeg skulle redde mig selv. Redde min egen verden. Vi skal alle sammen redde vores egen verden. Måske hvis alle gjorde det, så ville vi ikke behøve at redde verden…

Min udvikling lå i at bryde den sociale arv og skabe et liv for mig selv. Skabe mig selv i mit eget billede og ikke andres. Jeg er min egen gud. Jeg vil bare godt være et godt menneske og det er jeg. Ikke alle er enige og jeg er bestemt ikke perfekt, men jeg er den jeg gerne vil være og jeg vil aldrig undskylde for at være mig. Jeg har skabt mig, præcis som jeg drømte om. Men der er altid plads til udvikling.
Omstændighederne har selvfølgelig også været med til at forme mig, men jeg synes selv, at jeg er en superhelt. Ikke på den der selvfede måde, men fordi jeg reddede mig selv fra et liv i benægtelse og selvhad. Et liv hvor jeg var dømt til, at skulle følge uden spørgsmål, hvor jeg skulle ofre mig selv for andre og altid vende den anden kind til. Et liv, hvor jeg aldrig ville blive til noget, fordi andre altid skulle være mere og bedre end mig.

Jeg har reddet mig selv. Jeg har reddet min egen verden. Så nej, jeg blev ikke millionær før jeg fyldte de 20 og nej jeg blev muligvis ikke en kendt sanger eller skuespiller, men jeg blev til gengæld et helt menneske med stærke værdier og hvem fanden havde set den komme? Det er ikke noget jeg skammer mig over. Jeg har opnået noget, jeg aldrig havde turde tro på.

Hvis du gør en forskel for dig selv, så kan du også bedre gøre en forskel for andre.

Jeg havde aldrig rigtig forstået det der med, at man skal elske sig selv før andre kan elske én. Det forstår jeg nu. Jeg var dog elsket, men man kan ikke forvente at andre skal elske èn, hvis man ikke en gang kan elske sig selv. Hvis du ikke selv synes du er værdig til din egen kærlighed, hvad fanden får dig så til at tro, at andre skal give dig deres?

Hvis du gerne vil redde verden, så red dig selv først og så tag den derfra. Næste skridt kan eventuelt være, at sende en kylling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar