Jeg har været involveret i så meget drama og der er altid
drama og hele tiden drama. Lige meget hvor du kommer hen, så vil der være
drama. Spørgsmålet er så om du vil deltage i det.
Jeg har altid sagt ”jeg hader drama!” Mmhmm jaja det er
flot, men af en eller anden årsag, så har jeg simpelthen deltaget i det gang på
gang. Jeg gider ikke, jeg orker det ikke og jeg magter det ikke, men på den ene
eller anden måde, så griber jeg konstant den der skide drama-bold og reagerer
med en eller anden form for forsvar, som selvfølgelig er endnu mere
dramaskabende.
Jeg tror jeg har lært nu, at lade den fucking bold flyve ad
helvede til mens jeg pænt står og vinker farvel til den. Jeg øver mig i hvert
fald. Jeg er for ganske nylig blevet præsenteret for et nyt drama, der kunne
eksplodere og potentielt ødelægge mange menneskers glæde og overskud. Ikke
mindst mit eget. Faktisk har det tæret lidt på min glæde, men jeg har heldigvis
glemt det hurtigt igen. Jeg har nemlig lært, at det drama andre mennesker
kommer med, det ikke har en skid med mig at gøre. Det bunder udelukkende i dem
selv og så er det op til mig om jeg vil blandes ind i deres drama.
Problemet opstår når et drama omhandler en selv. Fx hvis en
anden person ikke bryder sig om dig og begynder at behandle dig respektløst
eller på anden vis negativt. Hvad skal du så gøre? Ikke en skid. Det handler
stadig kun om dem selv. Selvfølgelig skal du sætte nogle klare grænser og sige
fra overfor dårlig behandling. Det er fint at sige ”sådan skal du ikke tale til
mig, det vil jeg ikke have” eller ”Jeg går ikke på kompromis med mine værdier
fordi du synes jeg skal”. Det er helt i orden. Hvordan folk så vælger at tage
imod det, har intet med dig at gøre. Du har ret til at sætte grænser uden at
forklare dig nærmere. Du har ret til at sige nej uden at undskylde. Hvis folk
reagerer negativt på det, så er det deres problem.
Det bliver først oprigtig personligt hvis du vælger at tage
det sådan og reagere på det i forsvar og sende nogle negative signaler tilbage.
For nylig valgte jeg at tænke ”folk behøver ikke kunne lide mig og de ting jeg
kan fornemme bliver sagt bag min ryg, er ikke noget jeg gider hænge mig i” for
det har intet med mig at gøre og hvis andre vælger at tro på sladder og
karakter-mord, så må de om det. DET HAR INTET MED MIG AT GØRE!
Det eneste jeg skal forholde mig til er mig selv og dem jeg
vælger at involvere mig i. Resten kan jeg ikke bruge til en skid og hvis nogen
kommer og siger ”jeg hører sådan og sådan om dig og passer det at du har sagt
og gjort…?” så kan jeg hudløst ærligt sige ”jeg aner ikke hvad du snakker om,
det har vist ikke noget med mig at gøre det der”. Hvad andre mennesker går og
siger bag din ryg, er bag din ryg af en grund, så lad det blive der.
Hvis folk absolut insisterer på at få en reaktion ud af dig,
så lad dem vide at du har bedre ting at bruge din tid på, end at tæske rundt på
en plæne og gribe deres bolde. Sig ”det har jeg ikke tid til” eller ”ved du
hvad? Det gider jeg slet ikke gå ind i det der”. Det må man faktisk godt. Og
det føles rigtig rart at sige fra og sætte grænser. Det er også den eneste måde
at få folk til at respektere dig på. Vælger de så at opføre sig respektløst
alligevel, så er det deres problem og så siger det udelukkende noget om dem og
deres syn på sig selv og andre mennesker. Det er ikke dig. Husk det.
Du kan ikke forvente at alle kan lide dig, ligesom du heller
ikke kan lide alle mennesker og derfor, når nogen kommer til dig med
negativitet, så er det heller ikke dit job at tage imod det. Hvis nogen rækker
dig en lort tager du den jo heller ikke i hænderne vel? Du tager den ikke og
hidser dig op over pludselig at stå med en lort i hænderne? Du kan desuden ikke
rigtig tillade dig at blive sur over at stå med en lort, hvis du selv har valgt
at tage imod den.
Det har jeg ellers trofast gjort gang på gang. ”Ej hvor
lækkert! Er den lort til mig? Tak skal du have ellers! Det er bare lige LORTEN
jeg altid har drømt om” –hvorefter jeg har tæsket ud til alle andre og sagt
”prøv lige at se hvad Hilda gav mig. Den fucking slamsæk! Hvad fanden bilder
hun sig ind?” og så har jeg ellers hidset mig selv og alle andre op, og så har
det været en kamp om at vinde folk over på sin side mod Hilda, fordi hun var
den der startede.
Shit det er dumt mand!
Jeg tog jo selv imod lorten for helvede. Så er det
kraftedeme da også mit eget problem at jeg stinker af lort og så må jeg sgu da
selv finde ud af hvad jeg skal gøre med den.
I virkeligheden er det utrolig teenage agtig adfærd og jeg
undres lidt over, at jeg først nu er ved at forstå konceptet i at lade ting
ligge. ”Men det er sjovt at pille i lort…bare sådan lidt”….altså lige indtil
det ikke er sjovt længere og det faktisk går helt galt og smadrer din
livskvalitet. Og så har du i virkeligheden kun dig selv at takke for det.
Det kan tage fuldstændig overhånd. Man kan blive helt
hævngerrig og besat og tro at man skal bevise noget for nogen. Og det er præcis
det som lortegiveren ønsker. De ønsker drama og jo mere ophidset du bliver, jo
mere drama kan man skabe. Jeg siger ”man” for du er selv med i det, uanset hvor
uretfærdig du synes situationen er, så er du selv med til at udvikle dramaet
til noget større. Til en konflikt.
Jeg har skrevet breve til folk og sagt det ene og det andet,
som jeg gør det bedst. Det er lige netop at gribe bolden. Det er lige netop at
tage imod lorten og sige til sin modstander ”du har ramt mig og jeg vil gerne
indgå i drama med dig” –en slags lorte stikbold! Og så er man faktisk selv med
til at starte showet og det ER et show. Det kan blive et helt fantastisk stort
show og publikum kan blive talrige og vil måbende se til og endda deltage
aktivt. Et interaktivt drama show for hele netværket. Hold nu kæft hvor
spændende mand. Og det er det faktisk. Indtil du pludselig ikke har flere
kræfter. Indtil det går op for dig at du kaster med lort og er smurt ind i lort
fra top til tå og ikke er i nærheden af en bruser.
Det er her du ser dig selv i spejlet. Smurt ind i lort.
Publikum klapper. Ingen er på din side. Du står i en kamp du selv har været med
til at starte og du er smurt ind i lort. Hvordan synes du egentlig selv det
går? Det er kraftedeme ikke en succes.
Du er en cirkus-klovn, der spiller lortestikbold og uanset
hvor selvretfærdig du er, så kan du ikke komme uden om det faktum, at du selv
har valgt at tage lorten op. Den eneste grund til at du nu er smurt ind i lort
foran alle, er fordi du selv har valgt at samle lorten op og give den tilbage
til din modstander så han/hun har haft mulighed for at kaste den tilbage i
fjæset på dig.
Jeg er ked af at sige det, men du stinker af lort og det er
din egen skyld. Stop dig selv. Lad aberne om at kaste med lort. Ret din ryg,
ret din krone og løft din hage, for du er ikke en lorte-kastende abe i et
cirkus. Også selvom det først går op for dig midt i kampen. Bedre sent end
aldrig. Buk dig ned og saml din krone op og forlad så manegen og hop i bad.
Der er aldrig et dårligt tidspunkt at blive klogere på ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar